Archive for november, 2007

Børnehaven Enghuset får grønt flag og ny hjemmeside!

Vores dejlige børnehave Enghuset på Fåborgvej i Agerbæk har flere gode nyheder at berette om i øjeblikket. Børnehaven har som den første i Varde Kommune netop fået tildelt Friluftsrådets Grønne Flag. En bekræftelse på at udelivet prioriteres højt og at børnenes vilkår, leg, motion, ernæring og indlæring skal gå hånd i hånd for at  skabe nogle glade og velfungerende børn.

Enghuset har også fået ny flot hjemmeside. Hjemmesiden er sponsoreret af Jesper Christiansen fra Ad:mission, der selv har sin datter i enghuset. Besøg hjemmesiden på www.bh-enghuset.dk